Vi udfører
Vi udfører alle former for opgaver inden for blikkenslagerfaget, opsætning af tagrender, inddækning ved skorstene og kviste og med mere. De typiske materialer vi arbejder med er skifer, alu, zink og kobber - læs nærmere om disse under menuen Materiale.
![]() |
![]() |
Fakta om zink
Zink er vedligeholdelsesvenlig og har en lang holdbarhed. En anden fordel ved zink er, at materialerne er klassificeret som ”økologiske” og kan genbruges 100 procent. Du kan altså med god samvittighed give dit hus en zinkforstærkning, uden det belaster miljøet
Du kan lægge zink på hele taget eller på en tilbygning, en gavl eller en kvist, ligesom zink er perfekt til nedløbsrør og tagrender. Det giver huset et smukt og æstetisk look.
Som ekstra bonus skal zink ikke males eller algebekæmpes. Når det først er sat op, kan du læne dig tilbage og nyde synet med hænderne i lommen. Derfor er zink også et glimrende alternativ og supplement til eksempelvis tegl eller tagpap.
Selv om zink-arbejdet på din gavl eller din karnap umiddelbart kan være dyrere at lave, end hvis du vælger at arbejdet skal udføres i træ el. ligende – så er det langt mere holdbart, og derfor på sigt en rigtig god investering, som samtidig forskønner huset.
Luften påvirker zinken.
Til gengæld er zinkens levetid på netop dit hus afhængig af, hvilket miljø og område du bor i. Bor du ved kysten, vil zinken nedbrydes hurtigere, fordi luften er mere saltholdig, end hvis du bor i et villakvarter eller i et landområde.
Det vil sige, at i ”perfekte” luftforhold vil zinken holde helt op til 100 år, mens det ”kun” holder i 40 år i meget forurenet eller saltberiget luft. 40 år er til gengæld langt længere levetid end eksempelvis et paptag, ligesom producenter af tegl ofte kun giver 25 års holdbarhedsgaranti.